intransitive (transitive) verber

См. также в других словарях:

• Intransitive — verber Verber som ikke tager direkte objekt. Modsat er Transitive verber. Syn. genstandsløse verber. Ex: sidde, stå. Nogle kan forbindes med et indre objekt (cognate objekt): jeg går en tur, jeg synger en sang …   Danske encyklopædi

• Verber, — verbum Udsagnsord. Et verbum. Se også Valens, Sammensatte verber, Afledte verber. Semantisk inddeling: 1. dynamiske verber (handlingsverber) 2. statiske verber (tilstandsverber) Eller: 1. perfektive verber (slå) 2. durative verber (sove) 3.… …   Danske encyklopædi

• Adjektiver — Tillægsord. Beskriver egenskaber ved personer/ting. Semantisk inddeling: 1. Beskrivende: stor, klog 2. Klassificerende: menneskelig Bøjes i: 1. Bestemthed: den store mand 2. Numerus: de store mænd 3. Genus: la mujer guapa 4. Kasus: ein grosser… …   Danske encyklopædi

• reverberate — I. verb ( ated; ating) Etymology: Latin reverberatus, past participle of reverberare, from re + verberare to lash, from verber rod more at vervain Date: 15th century transitive verb 1. reflect 2. repel …   New Collegiate Dictionary

• Adjektiv-substantiv — Substantiv dannet af et adjektiv. Syn. nomina qualitatis. Ex: svaghed, kulde, længde. Adjektivsyntagme Underordningshelhed hvor kernen er et adjektiv. Syn. adjektivgruppe/helhed. Se også Korrelativer. Opbygning: adverbial grad kerne adled… …   Danske encyklopædi